BOG: MonstermanualenTil børn med mange bekymringer
Angst og bekymring hos børn er almindelige og sunde følelser. Men for mere end hvert tiende barn udvikler den naturlige angst sig til en overdreven tilstand, der rammer barnets trivsel og resten af familien.
Jeg har skrevet Monstermanualen sammen med Gitte Winther Graugaard, der i flere år har arbejdet med at udvikle fantasifulde børnemeditationer. Monstermanualen henvender sig til familier med overbekymrede, ængstelige eller angste børn i alderen 7 – 12 år.
Der er mange grunde til, at et stigende antal børn bliver overbekymrede, men alt for mange forældre føler sig rådvilde og magtesløse over for denne usynlige lidelse. I afsnittet Monsterskolen for forældre bliver I præsenteret for effektive metoder, som kan hjælpe, hvis jeres barn tumler med alt for mange bekymringer. I møder pigen Simone på ti år, som kæmper med angst, og hører, hvordan hun øver sig i at være mere modig. I Monsterskolen for børn laver dit barn sin helt egen monstermanual. Og gennem børnemeditationer styrker vi dit barns tro på, at han eller hun har den indre styrke, der skal til for at bekæmpe mørket. Vi giver børnene poweren tilbage og hjælper jer til at bekæmpe monstrene i fællesskab!
Formanden for Foreningen for Børn med Angst roser bogen
Jeg er formand for Foreningen for børn med angst og mor til en dreng på 17 år. Da han var 9 år, begyndte han at bekymre sig meget… Han gik fra at være en glad og aktiv dreng til at være ked af det og lukke sig inde på sit værelse… Jeg kunne godt have brugt en bog som Monstermanualen dengang. Jeg kan godt lide, at bekymring og angst bliver beskrevet som naturlige og sunde følelser. Bogen er anerkendende over for de følelser, man har som forældre til et barn med angst og bekymringer, og den indeholder øvelser, der kan hjælpe forældre med at få skabt overskud og energi…Det ville have været en stor hjælp for mig, hvis jeg havde haft de redskaber, som bogen giver i forhold til at hjælpe sit barn