Baggrund & Ydelser
Jeg er født i 1972. Uddannet psykolog fra Århus Universitet, autoriseret psykolog, godkendt specialist i psykoterapi og specialist ved socialstyrelsens nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på Børn- og Ungeområdet. Medlem af Dansk psykolog forening.
Jeg tilbyder terapi til børn, unge og voksne samt undervisning og supervision til fagpersoner.
Jeg har særlig erfaring med stress, angst, OCD, depression, traumer, kriser i forbindelse med eksempelvis alvorlig sygdom, ulykker og vold, samt sorgreaktion relateret til tab.
I mit arbejde som psykolog lægger jeg stor vægt på, at terapien er individuelt tilpasset, og samtidigt bygger på den nyeste forskning. Jeg ser terapien som et samarbejde, hvor der i fællesskab skabes forandringer. Jeg anser det for min opgave at støtte dig igennem denne forandringsproces, og omsorgsfuldt udfordre forhindringer på vejen til forandring.
Jeg har en to årig kognitiv efteruddannelse og arbejder ud fra moderne kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang, hvor det primært er tænkningen og redskaber til at skabe nye handlinger, der er i fokus i terapien. Jeg har interesse for, og erfaring med, at inddrage de nyeste videreudviklinger af kognitiv adfærdsterapi som ACT, Compassion fokuseret terapi, Meta-kognitive redskaber samt opmærksomhedstræning i terapien. Det er altid klientens problemstillinger og behov, der afgør arbejdsformen og hvilke metoder der anvendes.
Gennem mere end et årti har jeg ved MidtbyPsykologerne været psykolog for en del af ungdomsuddannelserne, og har stor erfaring med terapi til unge mennesker. Jeg brænder for at udvikle indsatsen for børn og unge, og tilbyder som du kan læse mere om andet steds på hjemmesiden både individuel og gruppebehandling til børn og unge. jeg er certificeret Cool Kids behandler.
I samarbejde med forfatter Gitte Winther har jeg udgivet bogen “Monstermanualen”, der er tilegnet børn med for mange bekymringer og ikke mindst deres familier.
Midtbypsykologerne er leverandører til den Socialstyrelsens nationale videns- og specialrådgivningsorganisation(VISO) hvor jeg som allerede beskrevet er tilknyttet som VISO specialist på børn- og Unge området. I den forbindelse har jeg været med i en arbejdsgruppe i Socialstyrelsen omkring børn med selektiv mutisme.
Jeg har en årrække været tilknyttet Regionspsykiatriens Klinik for OCD og Angstlidelser for voksne i regionspsykiatrien som behandler og supervisor.
Jeg tilbyder
- Samtaleterapi til børn, unge og voksne
- Gruppebehandling til børn og unge med angst eller OCD
- Supervision til psykologer på vej mod autorisation eller specialist samt andre faggrupper
- Foredrag og undervisning af fagpersoner
Kontakt Stine
MidtbyPsykologerne Silkeborg
Søndergade 15, 1.sal tv.
8600 Silkeborg
Tlf.: 22 16 05 05
E-mail: stine@midtbypsykologerne.com